Forudsætninger for monteringen
Krav til monteringsstedet:
ADVARSEL
Livsfare på grund af brand eller eksplosion
På trods af en omhyggelig konstruktion kan der opstå brand i forbindelse med elektriske apparater. Det kan medføre død eller alvorlige kvæstelser.
- Produktet må ikke monteres i områder, hvor der befinder sig let antændelige stoffer eller brændbare gasser.
- Produktet må ikke monteres i områder med risiko for eksplosion.
Monteringsstedet skal være utilgængeligt for børn.
Monteringsstedet skal være egnet til produktets vægt og dimensioner ( > Tekniske data).
Monteringsstedet kan være udsat for direkte solindstråling. Der er dog mulighed for, at produktet reducerer sin ydelse på grund af for høje temperaturer for at forhindre en overophedning.
Monteringsstedet skal til enhver tid være frit og sikkert tilgængeligt, uden at det er nødvendigt med yderligere hjælpemidler (f.eks. stilladser eller lifter). Ellers er eventuelle serviceindsatser kun begrænset mulige.
Produktets DC-lastadskiller skal altid være frit tilgængelig.
Klimabetingelserne skal overholdes ( > Tekniske data).
Tilladte og ikke-tilladte monteringspositioner:
Produktet må kun monteres i en tilladt position. Derved er det sikret, at der ikke kan trænge fugt ind i produktet.
Produktet skal monteres, så du kan aflæse LED-signalerne uden problemer.

Tilladte og ikke-tilladte monteringspositioner
Mål til montering:
BEMÆRK
Beskadigelse af huset ved anvendelse af for lange skruer til fastgørelse af profilskinner
Den maksimale gevinddybde for boringerne til fastgørelse af fødderne og profilskinnerne er 17 mm. Ved anvendelse af skruer, hvis længde overskrider gevinddybden, brister boringerne, og huset bliver beskadiget.
- Når der vælges skruer til fastgørelse af profilskinnerne, skal gevinddybden på 14 mm til 17 mm overholdes, og det skal sikres, at gevinddybden ikke overskrides.

Fastgørelsespunkternes position (målangivelser i mm)
Stabilitet:
For at sikre stabiliteten i tilfælde af en montering med fødder eller profilskinne skal bredden af en fod eller profilskinnen være mindst 175 mm.
Omformeren skal fastgøres under følgende betingelser:
Underlagets hældning: < 3°
Vindstyrke (uden vindstød): < 25 m/s
Føddernes eller profilskinnens højde: > 100 mm
Ved montering med profilskinner er det altid nødvendigt med en fastgøring eller en last. Når omformeren monteres med profilskinner, anbefaler SMA Solar Technology AG at skrue profilskinnerne fast på eksempelvis modulrammernes profil eller at anbringe en plade på profilskinnerne, som kan belastes med sten eller sandsække. Derved sikres det, at omformeren står fast.

Fastgøring af omformeren (eksempler)
Anbefalede afstande:
Hvis de anbefalede afstande overholdes, sikres der en tilstrækkelig bortledning af varme. Derved forhindrer du en ydelsesreduktion på grund af for høj temperatur.
De anbefalede afstande til tagkanter, ovenlysvinduer, vægge, andre omformere eller genstande skal overholdes. Dermed sikres det, at DC-lastadskilleren på omformeren kan aktiveres problemfrit, og at LED-signaler kan aflæses problemfrit.
Til eventuelle service-anvendelser anbefaler SMA Solar Technology AG at overholde tilstrækkelig afstand til vægge, andre omformere eller genstande på alle omformerens fire kabinetsider. Ellers er eventuelle serviceindsatser kun begrænset mulige.
Hvis der skal monteres flere produkter i områder med høje omgivelsestemperaturer, skal afstandene mellem produkterne forøges, og der skal sørges for tilstrækkeligt frisk luft.

Anbefalede afstande ved brug af universal-montagesystemet (UMS_KIT-10)
Ved brug af af universal-montagesystemet (UMS_KIT-10) kan der afviges fra de anbefalede afstande.

Anbefalede afstande (målangivelser i mm)