Idriftsættelse af omformeren
Fagmand
Forudsætninger:
AC-belastningsafbryderen skal være dimensioneret og installeret korrekt.
Produktet skal være monteret korrekt.
Alle kabler skal være tilsluttet korrekt.
Kabinetåbninger, der ikke anvendes, skal være lukket med tætningspropper.
Fremgangsmåde:
- For at hindre at ugyldige serienumre overføres til dataloggeren, skal omformeren til at starte med tages i brug uden tilslutning til det lokale netværk. I den forbindelse skal det sikres, at RJ45-forbindelsen til netværket ikke er etableret.
- Sæt kabinetdækslet til AC-Connection Unit på AC-Connection Unit, og spænd først skruen til venstre foroven og til højre forneden og derefter de øvrige skruer over kors (TX25, tilspændingsmoment: 6 Nm).
- Sæt kabinetdækslet til DC-Connection Unit på DC-Connection Unit, og spænd først skruen til venstre foroven og til højre forneden og derefter de øvrige skruer over kors (TX25, tilspændingsmoment: 6 Nm).
- Tilslut DC-stikforbinderne til omformeren igen i deres oprindelige position.
- DC-stikforbinderne går hørbart i indgreb.
- Kontrollér, at alle DC-stikforbindere sidder fast.
- Indstil omformerens DC-belastningsafbryder på position I.
- Slå AC-belastningsafbryderen til.
- Blinker den grønne og den røde LED samtidigt under idrifttagningen, er driften stoppet, da der endnu ikke er indstillet en landedatapost. For at omformeren starter driften, skal konfigurationen være udført og en landedatapost være indstillet.
- Hvis den grønne LED stadig blinker, er tilkoblingsbetingelserne for tilførselsdriften endnu ikke opfyldt. Så snart betingelserne for tilførselsdriften er opfyldt, starter omformeren med tilførselsdriften, og den grønne LED lyser permanent eller pulserer, afhængigt af effekten til rådighed.
- Når den røde LED lyser, foreligger en hændelse. Find ud af, hvilken hændelse der foreligger, og indled evt. tiltag.
- Kontrollér, at omformeren forsyner fejlfrit med strøm.

