Afmontering af AC-stikforbinder
Fagmand
Gå frem som beskrevet nedenfor for at afmontere DC-stikforbinderne til tilslutning af PV-moduler (f.eks. i tilfælde af en forkert tilpasning).
FARE
Livsfare pga. strømstød ved berøring af fritlagte DC-leder eller DC-stikkontakter, hvis DC-stikforbindelser er beskadigede eller løsnede.
Løsnes og udtrækkes DC-stikforbindelserne forkert, kan de gå i stykker og blive beskadiget, løsne sig fra DC-kablerne eller kan så ikke længere tilsluttes korrekt. DC-lederne eller DC-stikkontakterne kan blive fritlagte heraf. Berøring af DC-leder eller DC-stikkontakter, der er påtrykt spænding, medfører elektrisk stød, hvilket kan være livsfarligt eller medføre alvorlige kvæstelser.
- Bær isolerede handsker og brug isoleret værktøj under arbejderne på DC-stikforbindelserne.
- Kontrollér, at DC-stikforbindelserne er i en lydefri tilstand og at ingen DC-leder eller DC-stikkontakter er fritlagte.
- Løsn forsigtigt DC-stikforbindelserne, og træk dem af som beskrevet nedenfor.
Fremgangsmåde:
- Oplås DC-stikforbinderne, og tag dem af. Sæt en flad skruetrækker eller en vinklet fjederskruetrækker (skruetrækkerbredde: 3,5 mm) i en af åbningerne på siden, og træk DC-stikforbindelserne af. Løft ikke DC-stikforbindelserne ud, men stik kun værktøjet i en af slidserne i siden for at løsne fastspændingen, og træk ikke i kablet.
- Løsn DC-stikforbinderens omløbermøtrik.
- Lås DC-stikforbinderen op. Sæt dertil en kærvskruetrækker ind i fastklemningen i siden, og løft fastklemningen ud (klingebredde: 3,5 mm).
- Skil forsigtigt DC-stikforbinderen ad.
- Løsn klembøjlen. Sæt i den forbindelse en kærvskruetrækker i klembøjlen, og løft klembøjlen ud (klingebredde: 3,5 mm).
- Tag kablet ud.


