Interface og funktioner
Omformeren kan være udstyret med følgende interfaces og funktioner, eller de kan eftermonteres:
Brugerflade til konfiguration og overvågning
Produktet er som standard udstyret med en integreret webserver, der stiller en brugerflade til konfiguration og overvågning af produktet til rådighed.
Produktets brugerflade kan åbnes via webbrowseren, hvis der er oprettet en forbindelse med en smart enhed (f.eks. smartphone, tablet eller bærbar pc).
Smart inverter screen
Smart Inverter Screen muliggør statusvisning samt visning af aktuel ydelse og aktuelt forbrug på brugerfladens anmeldelsesside. Du har dermed et overblik over de vigtigste produktdata, uden at du skal logge dig ind på brugerfladen.
Smart Inverter Screen er som standard deaktiveret. Smart Inverter Screen kan aktiveres via brugerfladen, når produktet er sat i drift.
Konfigurering af omformeren via fil
Du kan overtage omformerkonfigurationen fra en fil. Det kræver, at der er gemt en omformerkonfiguration i en fil. I den forbindelse skal du overholde følgende informationer om filformater:
SMA Standard (*.bck) | IEEE 1547 URP-File Beta-version (*.csv) |
---|---|
*.bck er en proprietær filformat for SMA Solar Technology AG. Denne indeholder f.eks. særlige nationale datasæt (Source Requirement) eller tilpasninger af forskellige netparametre. *.bck filen er altid afhængig af en apparatserie med aktuel firmware. bck-filerne er til rådighed til download på omformerens produktside. Backup kan udføres for alle indstillinger til omformeren. | *.csv er et åbent, producentuafhængigt URP (Utility-Required-Profile) filformat, som blev opfundet af "Electric Power Research Institute (EPRI)" i samarbejde med amerikanske elselskaber og omformer-producenter. URP filformatet er stadig i en testfase og skal for fremtiden gøre en tilpasning af netparametre meget nemt. Konfigurationen via *.csv filen kan kun lade sig gøre, hvis omformeren forinden er blevet indstillet med et amerikansk datasæt, der er konform med IEEE 1547:2018. *.csv filen foretager alle nødvendige tilpasninger af netparametrene. Du bedes dog være opmærksom på, at en backup, dvs. lagring af dataene i dette format, pt. ikke er muligt. |
SMA PUK2.0
SMA PUK2.0 erstatter den hidtidige metode til anmeldelse i brugerfladen for produkter med firmwareversion ≥ 4.00.00.R, hvis du skulle have glemt passwordet til dit produkt. Om dit produkt understøtter PUK2.0, ses på brugerfladens anmeldelsesside via info-knappen.
For at forbedre dit produkts sikkerhed, kan du oprette en produktnøgle. Produktet kan frigives direkte med produktnøglen på brugerfladen og kræver ingen omkostningspligtig bestilling af en PUK via SMA. Har du ikke længere produktnøglen, kan denne gendannes via en fysisk adgang til produktet.
Visning af I-V-kurven
Kun STP 50-41 er udstyret med denne funktion.
På produktets brugerflade kan en kurve genereres af PV-modulernes aktuelle strøm- og spændingsværdier per MPP-Tracker. Ved hjælp af denne I-V-kurve kan problemer i PV-modulerne opdages tidligt.
SMA Speedwire
Produktet er som standard udstyret med SMA Speedwire. SMA Speedwire er en kommunikationsform, der er baseret på ethernet-standarden. SMA Speedwire er beregnet til en dataoverførselshastighed på 100 Mbit/s og giver mulighed for optimal kommunikation mellem Speedwire-enheder i anlæg.
Produktet understøtter krypteret anlægskommunikation med SMA Speedwire Encrypted Communication. For at kunne bruge Speedwire-kryptering i anlægget skal alle Speedwire-enheder, bortset fra SMA Energy Meter, understøtte funktionen SMA Speedwire Encrypted Communication.
SMA Webconnect
Omformeren er som standard udstyret med en Webconnect-funktion. Webconnect-funktionen giver mulighed for direkte dataoverførsel mellem omformeren og internetportalen Sunny Portal uden ekstra kommunikationsapparat og for maks. 4 omformere pr. visualiseret anlæg. I anlæg med mere end 4 omformere er der mulighed for at etablere dataoverførsel mellem omformerne og internetportalen Sunny Portal via en datalogger (f.eks. SMA Data Manager) eller opdele omformerne i flere anlæg. Du får direkte adgang til det visualiserede anlæg via webbrowseren på slutenheden.
WLAN-forbindelse med SMA 360°-appen
På produktet findes som standard en QR-kode. Hvis produktet er udstyret med et WLAN-interface, kan der ved at scanne QR-koden på produktet oprettes adgang til produktet via WLAN med SMA 360°-appen eller SMA Energy-appen. Derved finder der automatisk en forbindelse sted til brugerfladen.
WLAN
Produktet er udstyret med eller uden WLAN-interface alt efter tilgængelighed. Hvis WLAN-interfacet forefindes, er WLAN-interfacet som standard aktiveret ved leveringen. Hvis du ikke ønsker at anvende WLAN, kan du deaktivere WLAN-interfacet.
Hvis WLAN-interfacet forefindes, har produktet desuden en WPS-funktion. WPS-funktionen bruges til at forbinde produktet automatisk med netværket (f.eks. via routeren) og etablere en direkte forbindelse mellem produktet og en smart enhed.

Udvidelse af den trådløse rækkevidde i WLAN-netværk
For at udvide omformerens trådløse rækkevidde i WLAN-netværket kan du indbygge Antenna Extension Kit, der fås som tilbehør, i omformeren.
Modbus
Produktet er udstyret med et Modbus-interface. Modbus-interfacet er som standard deaktiveret og skal konfigureres ved behov.
Modbus-interfacet til de understøttede SMA-produkter er konstrueret til industriel brug via f.eks. SCADA-systemer og skal løse følgende opgaver:
Fjernstyret anmodning om måleværdier
Fjernstyret indstilling af driftsparametre
Standardindstillinger af nominelle værdier til anlægsstyringen
Modulstikpladser
Omformeren er som standard udstyret med to modulstikpladser. Modulstikpladserne befinder sig på kommunikationsmodulet og giver mulighed for at tilslutte yderligere moduler (f.eks. SMA Sensor Module). Modulerne fås som tilbehør. Det er ikke tilladt at indbygge to identiske moduler.
SMA RS485 Module
Ved at montere SMA RS485 Module kan omformeren kommunikere trådforbundet med specielle SMA-kommunikationsprodukter (informationer om indbygning og tilslutning findes i vejledningen til SMA RS485 Module). SMA RS485 Module kan eftermonteres.
Antenna Extension Kit
Antenna Extension Kit gør det muligt at udvide omformerens trådløse rækkevidde i WLAN-netværket (informationer om indbygning og tilslutning findes i vejledningen til Antenna Extension Kit). Antenna Extension Kit kan eftermonteres.
SMA Sensor Module
SMA Sensor Module har forskellige grænseflader til tilslutning af forskellige sensorer (f.eks. temperatursensor, indstrålingssensor, vindsensor eller energimåler). SMA Sensor Module omformer signalerne fra de tilsluttede sensorer og sender dem til omformeren. Informationer vedrørende montering, tilslutning og konfiguration findes i vejledningen til SMA Sensor Modules. SMA Sensor Module kan eftermonteres.
SMA I/O Module
SMA I/O Module giver omformeren mulighed for at realisere netsystemtjenester. Informationer vedrørende montering, tilslutning og konfiguration findes i vejledningen til SMA I/O Modules. SMA I/O Module kan eftermonteres.
Netsystemtjenester
Produktet har funktioner, som muliggør netsystemtjenester.
Afhængigt af netudbyderens krav kan De aktivere og konfigurere funktionerne (f.eks. virkeeffektbegrænsning) via driftsparametrene.
Net- og anlægsbeskyttelse
Omformeren er udstyret med redundante og overvågede kontaktelementer til netadskillelse, der kan forenkle den net- og anlægsbeskyttelse, der kræves iht. VDE-AR-N 4105. Her kan de adskillere, der er integreret i omformeren, erstatte en ekstern forbindelsesafbryder. Det kræver en ekstern, certificeret overvågningsenhed med et integreret potentialfrit anlægsbeskyttelsesrelæ og en meldekontakt, der er udført som brydekontakt. Desuden skal omformeren være udstyret med en firmware-version > 3.01.00.R og SMA I/O Module. Omformeren kan forbindes med net- og anlægsbeskyttelsens overvågningsenhed via SMA I/O Module og modtage signalet til netadskillelse (yderligere informationer findes under Teknisk information "SUNNY TRIPOWER CORE1 - Vereinfachte Realisierung des Netz- und Anlagenschutzes in PV-Anlagen nach VDE AR-N 4105:2018-11").
Multifunktionsrelæ
Omformeren er som standard udstyret med et multifunktionsrelæ. Multifunktionsrelæet er et interface, som kan konfigureres til en anlægsspecifik driftstype.
SMA ShadeFix
Omformeren er udstyret med skyggehåndteringen SMA ShadeFix. SMA ShadeFix benytter en intelligent MPP-tracking til at finde arbejdspunktet med den højeste effekt i tilfælde af skygge. Med SMA ShadeFix benytter omformeren altid det bedst mulige energiudbud fra PV-modulerne, så produktionen i anlæg i skygge øges. SMA ShadeFix er som standard aktiveret. SMA ShadeFix' tidsinterval er som standard 6 minutter. Det betyder, at omformeren søger efter det optimale arbejdspunkt hvert 6. minut. Afhængigt af anlægs- og skyggesituation kan det give mening at tilpasse tidsintervallet.
Genkendelse af streng-udfald
Streng-udfaldsregistreringen måler sumstrømmen for hver indgang og beregner kontinuerligt gennemsnitsværdierne for de enkelte indgange. Sumstrømmene sammenlignes med gennemsnitsværdierne. Hvis en sumstrøm overskrider eller underskrider gennemsnitsværdien med den indstillede tolerance, meldes en hændelse. I den forbindelse registreres let forhøjede sumstrømme i adskillige forespørgselsintervaller sikkert, og de skelnes fra normale strømsvingninger i PV-modulerne. Genkendelsen af streng-udfald er som standard deaktiveret og skal aktiveres. Derudover kan tolerancen indstilles og gennemsnitsværdierne aflæses via brugerfladen.
Overspændingsafleder type 1 og 2
Omformeren er udstyret med stikpladser til overspændingsbeskyttelseselementer af typen 1 og 2 på AC- og DC-siden. Overspændingsbeskyttelseselementerne begrænser farlig overspænding. Overspændingsbeskyttelseselementerne kan eftermonteres.
SMA ArcFix
Kun STP 50-41 er udstyret med denne funktion.
SMA ArcFix er en lysbue-beskyttelsesanordning (AFCI). Omformeren erkender lysbuer på DC-siden med denne funktion og afbryder disse.
En registreret lysbue bevirker, at omformeren afbryder tilførselsdriften. Den opståede driftshæmning skal nulstilles, før tilførselsdriften kan startes igen. Som alternativ kan lysbue-beskyttelsesanordningen aktiveres uden driftshæmning. Afhængigt af den indstillede landedatapost er lysbueregistreringen aktiveret eller deaktiveret som standard. Hvis installationsbetingelserne tillader det, kan du ændre standardindstillingen.
SMA ArcFix overholder kravene i Draft Standard IEC 63027 ED1 (82/1636/CDV) og overholder i IEC 63027 anvendelsesområdet følgende anvendelsesklasser:
F-I-AFPE-1-6-2
F-I-AFPE-2-3-2
SMA Smart Connected
SMA Smart Connected er en gratis overvågning af produktet via Sunny Portal. Den driftsansvarlige og fagmænd informeres automatisk og proaktivt om opståede hændelser i produktet via SMA Smart Connected.
SMA Smart Connected aktiveres under registreringen i Sunny Portal. For at kunne bruge SMA Smart Connected skal produktet være permanent forbundet med Sunny Portal og den driftsansvarliges og fagmændenes data være aktuelle samt gemt i Sunny Portal.
Universal-montagesystem (UMS_Kit-10)
Universal-montagesystemet gør det muligt at montere omformeren på væggen eller kan bruges som podest til en højere montering på gulvet. Universal-montagesystemet fås som tilbehør.