Sikkerhedshenvisninger


Dette kapitel indeholder sikkerhedshenvisninger, der altid skal overholdes ved alle arbejder på og med produktet.

Læs dette kapitel omhyggeligt, og følg til enhver tid alle sikkerhedshenvisningerne, så personskade og materielle skader undgås, og en vedvarende drift af produktet sikres.

FARE

Livsfare på grund af PV-generatorens høje spænding

Ved sollys genererer PV-generatoren farlig jævnspænding, som sendes til DC-lederne og de spændingsførende komponenter i omformeren. Berøring af DC-lederne eller de spændingsførende komponenter kan forårsage livsfarligt elektrisk stød. Hvis DC-stikforbinderne trækkes ud af omformeren, mens de er under belastning, kan der opstå en lysbue, der kan medføre strømstød og forbrændinger.

  1. Berør ikke fritliggende kabelender.
  2. Rør ikke ved DC-lederne.
  3. Rør ikke ved de spændingsførende komponenter i omformeren.
  4. Lad udelukkende fagmænd med tilsvarende kvalifikation montere, installere og tage omformeren i drift.
  5. Lad udelukkende fagmænd udbedre fejlen, hvis der forekommer en fejl.
  6. Før alle typer arbejder på omformeren skal omformeren altid kobles spændingsfri som beskrevet i dette dokument.

FARE

Livsfare på grund af elektrisk stød

Ved at berøre et PV-modul uden jordforbindelse eller generatorstellet kan der opstå livsfarligt elektrisk stød.

  1. PV‑moduler, generatorstel og elektrisk ledende flader skal forbindes med gennemgående ledende forbindelse og med jord. I den forbindelse skal de lokalt gældende forskrifter overholdes.

FORSIGTIG

Risiko for forbrænding på grund af varme kabinetdele

Under driften kan kabinetdele blive varme.

  1. Rør kun omformerens kabinetdæksel under driften.

BEMÆRK

Beskadigelse af kabinetdækslets tætning ved frost

Hvis kabinetdækslet åbnes ved frost, kan kabinetdækslets tætning blive beskadiget. Således kan der trænge fugtighed ind i omformeren.

  1. Åbn kun omformeren, hvis omgivelsestemperaturen er mindst -5 °C.
  2. Hvis omformeren skal åbnes ved frost, skal en mulig isdannelse på tætningen fjernes, før kabinetdækslet åbnes (f.eks. ved at smelte isen med varm luft). Overhold de tilsvarende sikkerhedsforskrifter i den forbindelse.

BEMÆRK

Beskadigelse af displayet eller typeskiltet på grund af anvendelse af rengøringsmidler

  1. Hvis omformeren er tilsmudset, skal du kun rengøre kabinettet, kabinetdækslet, typeskiltet, displayet og LED'erne med rent vand og en fugtig klud.