Ændring af driftsparametre
I dette kapitel forklares den grundlæggende fremgangsmåde til ændring af driftsparametrene. Ændr altid driftsparametrene som beskrevet i dette kapitel. Nogle funktionssensible parametre er kun synlige for fagfolk og kan kun ændres af fagfolk (videreførende informationer vedrørende ændring af parametre findes i vejledningen til kommunikationsproduktet).
Omformerens driftsparametre er fra fabrikken indstillet på bestemte værdier. Driftsparametrene kan ændres med et kommunikationsprodukt for at optimere omformerens reaktioner.
Forudsætninger:
- Afhængigt af kommunikationsformen skal der være en computer med BLUETOOTH eller ethernet-interface til rådighed.
- Der skal være et kommunikationsprodukt til rådighed, som passer til den anvendte kommunikationsform.
- Omformeren skal være registreret i kommunikationsproduktet.
- Ændringer af netrelevante parametre skal være godkendt af den pågældende netudbyder.
- Ved ændring af netrelevante parametre skal SMA Grid Guard-Code være til rådighed (se "Application for SMA Grid Guard-Code" på www.SMA-Solar.com).
Fremgangsmåde:
- Kald kommunikationsproduktets brugerflade eller software frem, og tilmeld dig som installatør eller bruger.
- Indtast SMA Grid Guard-Code, hvis det er nødvendigt.
- Vælg den ønskede parameter, og indstil den.
- Gem indstillingen.