Frakobling af spændingen til omformeren
Fagmand
Før alle typer arbejder på omformeren skal omformeren altid kobles spændingsfri som beskrevet i dette kapitel. Overhold altid den foreskrevne rækkefølge.
BEMÆRK
Ødelæggelse af måleudstyret på grund af overspænding
- Der må kun anvendes måleudstyr med et DC-indgangsspændingsområde på op til mindst 1000 V eller højere.
Fremgangsmåde:
- Slå belastningsafbryderen for alle 3 faser fra, og sørg for at sikre den mod genindkobling.
- Træk ESS'en ud.
- Løsn de 2 skruer til beskyttelsesafdækningen med en nøgle med indvendig sekskant (str. 5), og tag beskyttelsesafdækningen af.
- Kontrollér med et tangamperemeter, at der ikke er strøm på nogen af DC-kablerne.
- Oplås alle DC-stikforbindere, og tag dem af. Sæt en flad skruetrækker eller en vinklet fjederskruetrækker i en af åbningerne på siden (skruetrækkerbredde: 3,5 mm), og træk DC-stikforbinderne lige af. Træk i den forbindelse ikke i kablet.
- Vent 5 minutter, før kabinetdækslet åbnes.
- Konstatér, at der ikke er spænding på omformerens DC-indgange.
- Skru alle skruerne i kabinetdækslet ud med en nøgle med indvendig sekskant (str. 5), og tag kabinetdækslet af.
- Kontrollér, at der ikke er spænding på AC‑klemmelisten mellem L1 og N, L2 og N og L3 og N i rækkefølge med et egnet måleapparat. Sæt prøvespidsen i tilslutningsklemmens runde åbning.
- Kontrollér, at der ikke er spænding på AC-klemmelisten mellem L1 og PE, L2 og PE og L3 og PE i rækkefølge med et egnet måleapparat. Sæt prøvespidsen i tilslutningsklemmens runde åbning.
- Kontrollér, at der ikke er spænding mellem nogen af multifunktionsrelæets klemmer og PE på AC-klemrækken.
- Sørg for at have forbindelse med jord, inden der berøres en komponent.

FARE
Livsfare på grund af høj spænding
Kondensatorerne i omformeren skal bruge 5 minutter for at aflades.
BEMÆRK
Skader på omformeren på grund af elektrostatisk afladning
Komponenter inden i omformeren kan beskadiges irreparabelt af elektrostatisk udladning.