Forudsætninger for monteringen
Krav til monteringsstedet:
ADVARSEL
Livsfare på grund af brand eller eksplosion
På trods af en omhyggelig konstruktion kan der opstå brand i forbindelse med elektriske apparater.
- Produktet må ikke monteres i områder, hvor der befinder sig let antændelige stoffer eller brændbare gasser.
- Produktet må ikke monteres i områder med risiko for eksplosion.
- Monteringsstedet skal være utilgængeligt for børn.
- Underlagsmaterialet til monteringen skal være fast (f.eks. beton eller murværk). Ved montering på gipsplader eller lignende udvikler omformeren vibrationer, som kan høres under driften og kan være generende.
- Monteringsstedet skal være egnet til omformerens vægt og dimensioner ( > Tekniske data).
- Monteringsstedet må ikke være udsat for direkte solindstråling. Direkte solindstråling på omformeren kan medføre, at omformerens ydre kunststofdele ældes for tidligt, og for kraftig opvarmning. Omformeren reducerer sin ydelse ved for kraftig opvarmning for at forhindre en overophedning.
- Monteringsstedet skal til enhver tid være frit og sikkert tilgængeligt, uden at det er nødvendigt med yderligere hjælpemidler (f.eks. stilladser eller lifter). Ellers er eventuelle serviceindsatser kun begrænset mulige.
- For at sikre en optimal drift skla omgivelsestemperaturen ligge mellem -25 °C og 40 °C.
- De klimatiske betingelser skal overholdes ( > Tekniske data).
Mål til montering:

Fastgørelsespunkternes position (målangivelser i mm)
Anbefalede afstande:
Hvis de anbefalede afstande overholdes, sikres der en tilstrækkelig bortledning af varme. Derved forhindrer du en ydelsesreduktion på grund af for høj temperatur.
- De anbefalede afstande til vægge, andre omformere eller genstande skal overholdes.
- Hvis der skal monteres flere omformere i områder med høje omgivelsestemperaturer, skal afstandene mellem omformerne forøges, og der skal sørges for tilstrækkeligt frisk luft.

Anbefalede afstande (målangivelser i mm)
Tilladte og ikke-tilladte monteringspositioner:
- Omformeren må kun monteres i en tilladt position. Derved er det sikret, at der ikke kan trænge fugt ind i omformeren.
- Omformeren skal monteres, så du kan aflæse displaymeldingerne og LED-signalerne uden problemer.

Tilladte og ikke-tilladte monteringspositioner